søndag den 7. juni 2015

Demokrati og valgdeltagelse

Hizb ut-Tahrir, salafister og andre tilsvarende ekstremistiske grupperinger har i den seneste tid aktivt opfordret muslimer til ikke at afgive deres stemme ved det kommende valg til Folketinget. I et interview fredag den 6. juni 2015 på TV 2 går salafisten Adnan Avdic, endog så vidt, at han slutter interviewet med at sige, »i helvede med grundloven«.
Vi har i vores samfund retten til og muligheder for at kritisere det politiske system, vores politikere, demokratiet, men jeg kan jeg ikke tage en sådan kritik alvorligt, hvis man har valgt at stille sig uden for den demokratiske proces, vælger ikke at deltage i valghandlinger. 

Vil man demokratiet, ønsker man at leve med en demokratisk styreform har man en moralsk forpligtigelse til som minimum, at deltage i valghandlinger til kommunevalg, folketingsvalg og folkeafstemninger.

Ved ikke at deltage i valghandlinger bringer man sig selv i en position, hvor man lever i et samfund reguleret af demokratiske processer, men man er ret beset ikke en del af det, man stiller sig uden for. 

At vælge ikke at stemme - er at stille sig uden for den demokratiske proces.

Jeg har personligt ingen problemer med, at der er mennesker der fravælger ikke at bruge deres stemme, det er et valg, en rettighed. Det er deres personlige beslutning, deres personlige valg. Omvendt, så kan jeg heller ikke tage disse menneskerd beklagelser alvorligt, når de kritiserer den måde vores samfund fungerer eller den måde det politiske system forvalter vores samfund.

Jeg føler mig derimod både udfordret og provokeret, når religiøse grupper direkte modarbejder den demokratiske proces og dermed demokratiet. 

Både i dagspressen og på de sociale medier er der mange der har forholdt sig undrende og kritisk til, at personer som salafisten Adnan Avdic har fået taletid, fx som det var tilfældet i TV2 Nyhederne.

Har vi nået et punkt, hvor vi tager demokratiet så meget for givet, at det er er ved at glide os af hænde? Vi taler meget om demokrati og demokratiske værdier, men er der stadig en reel sammenhæng mellem det vi taler og den måde vi handler, den måde vi forholder os til det samfund vi er en del af? I hvor høj grad deltager vi i den demokratiske proces?

Jeg er for så vidt enig med mange af dem der har giver udtryk for, at det i mange tilfælde er bedre at tie visse "tosserier" ihjel, men ikke når det gælder grupperinger som salafister og Hizb ut-Tahrir. 

Politik og religion skal holdes adskilt! 

Der er masser eksempler rundt om i verden på de konsekvenser det har, når religion bliver dominerende i den måde et samfund er indrettet og reguleret - og det er langt fra de værdier, som vi kender fra et demokratisk samfund. 

Vi har lullet os i søvn i forhold til disse ekstreme holdninger, vi hører og taler om dem, men når det kommer til stykket forholder vi os reelt ikke til den udfordring som denne forme for ekstremisme udgør. 

Hvis vi tager demokratiet alvorligt og mener det, så er vi også nødt til at tage denne udfordring alvorlig og forholde os til den, "argumentere den til døde" frem for at "tie den ihjel", for tie den ihjel kan vi ikke. Vi lukker blot øjnene for problemet, det forsvinder ikke af sig selv. 

Så længe den form for ekstremisme som vi var vidne til i TV2 Nyhederne ikke bliver udsat for offentlig kritik og stillet til skue i det offentlige rum, bidrager vi som offentlig selv indirekte til den fortsatte religiøse forførelse og manipulation, som disse grupperinger eksponenter for.

Personligt kan jeg kun håbe på, at dette wakeup call også har en effekt efter den 18. juni 2015, når den politiske hverdag igen melder sig.