onsdag den 20. april 2011

For evigt

Tid er en hel masse ingen ting 
mellem to begivenheder, 
evigt er lige så meget ingen ting, 
bare uden begivenheder. 
Tør man konkludere 
at evigt er tomhed, intethed?

           ---> ? <---

Glæder mig til 'for evigt' er overstået.
Så kan vi måske langt om længe få begyndt på en frisk.

Livet leves i nu'et, 

mange vælger at vente på 'det evige',
mindes det evige,
som engang skulle have været, 
men som ikke er mere og ikke kommer.

For evigt, 
hvor intetsigende og tomt det er, 
en selvskabt og selvvalgt illusion.

For evigt,
være bundet af noget, 
der en gang var; 
være bundet til noget, 
der aldrig kommer.

Det evige - øjeblikkets drøm, 
skabt og oplevet i et nu,
i skabelsens skrøblelige nu
smeltet sammen med fortid og fremtid, 
en drøm uden sammenhørighed med nu'et.

Troen på det evige
tab og fravalg 
af det nu vi lever i,
det ugribelige nu,
hvor drømme skabes og dør.

Glæder mig til 'for evigt' er overstået.
Så kan vi måske langt om længe få begyndt på en frisk.