mandag den 4. april 2011

Beslutningen - broen mellem drøm og virkelighed

For nogen tid tiden fandt jeg et kort klip fra en amerikansk familiefilm, og spørg endelig ikke om, hvad den hedder, for jeg har så absolut ikke den fjerneste idé herom.

Filmen handler om en familie, hvor manden bliver valgt ind i Kongressen som senator, med det til følge at familien begynder at falde fra hinanden. I sine aftenbønner beder hustruen til at Gud må bringe familien sammen igen. En aften vælger faderen, der er begyndt at indse, at noget skal ske, at bede Gud om en hjælpende hånd, så familien kan finde sammen igen.

Det hele munder ud i en mængde besværligheder, godt hjulpet på vej af, at den gode Gud befaler faderen at bygge en ark – som den bibelske Noa – midt inde på land.  Havde det været svært for den lille familie tidligere, så er det omend mere svært nu. Det ender med, at hustruen og børnene vælger at forlade manden.

En dag sidder hustruen på en restaurant og i forbindelse med afgivelsen af sin bestilling, falder hun i snak med tjeneren, som i dagens anledning er Gud i forklædning, dog uden skæg og blå briller. Tjeneren, altså Gud, reflekterer på hustruens tanker og hendes savn efter den familien hun tidligere havde. Og så stiller han følgende spørgsmål:
 

  • Hvis du beder Gud om tålmodighed, giver Gud dig så tålmodighed? – Eller giver han dig muligheden for at være tålmodig?
  • Hvis du beder Gud om mod, giver Gud dig så mod? – Eller giver han dig muligheden for at være modig?
  • Hvis du ønsker du et tættere familiebånd tror du så Gud fylder familiemedlemmerne med kærlighed? – Eller giver Gud familiemedlemmerne mulighed for at elske hinanden?

Og hvad vil jeg nu med dette? Jo, hvor tit sker det ikke, at der er forhold i over liv og daglig dag, som vi beklager os over. Hvor tit sker det ikke, at vi forfalder til drømme om et bedre liv, ud fra devisen, hvis bare .....?

Selvfølgelig er der mange ydre forhold som vi ikke er herrer over, som er bestemmende for, hvordan vores hvordan vores liv udvikler sig, og vi er lykkelige, tilfredse, glade eller blot ser til at livet er noget der sker omkring os.

Når jeg bringer ovenstående på bane er det fordi jeg synes det i mange henseender påpeger en vigtig pointe:

  • Hvis vi ønsker at vores ønsker og drømme skal blive til virkelighed, hjælper det ikke at sidde stille og vente på hverken Gud, held i Lotto eller at en eller anden forbarmer sig over os. Nej, vi har selv ansvar for at handle på vores ønsker og drømme, kæmpe for dem.
  • Det gode liv kommer ikke af sig selv, men ved at vi er positive og handler på de muligheder vi har. Vi ved aldrig hvad morgendagen bringer. Den der har magten til det, når alt kommer til alt, er os selv. Vi kan have tusinde gyldne muligheder liggende for vores fødder, men de er værdiløse, hvis vi ikke griber ud efter dem og bruger dem.

Det første skridt på vejen er gratis! 

Sæt dig ned, mærk efter i dit indre, lyt til din indre stemme. Er du på vej mod dine drømmes mål – eller drømmer du blot?